Kroniske smerter hos voksne

At leve med fysiske smerter gennem længere tid kan påvirke langt mere end kroppen. Smerter kan fylde i tankerne, påvirke humøret og gøre det sværere at have overskud til arbejde, relationer og de ting, man ellers holder af.

Når smerterne bliver en del af hverdagen, kan det også være svært at finde balancen mellem at tage hensyn til kroppen og samtidig leve det liv, man gerne vil. Nogle oplever frustration, tristhed, bekymringer eller en følelse af at miste kontrollen over deres hverdag.

Hvordan kan længerevarende smerter påvirke dig?

Fysiske smerter kan blandt andet være forbundet med:

  • Bekymringer om smerterne og fremtiden
  • Frustration over kroppens begrænsninger
  • Træthed og mindre psykisk overskud
  • Søvnproblemer
  • Tristhed eller lavt humør
  • Uro eller angst for at forværre smerterne
  • Svært ved at deltage i arbejde, sociale aktiviteter eller fritidsinteresser
  • Følelse af at miste kontrol eller frihed i hverdagen
  • Selvkritik eller dårlig samvittighed over ikke at kunne det samme som tidligere

Det kan være svært at acceptere, at kroppen har andre grænser end tidligere. Samtidig kan frygten for smerter eller forværring føre til, at man begynder at undgå aktiviteter, som egentlig er betydningsfulde.

Kroniske smerter i terapi hos mig

I terapien arbejder vi med de psykiske og følelsesmæssige udfordringer, der kan følge med at leve med længerevarende smerter. Fokus er ikke på at finde en psykisk forklaring på dine fysiske smerter, men på hvordan smerterne påvirker dig, og hvordan du kan skabe mest mulig trivsel inden for de rammer, din krop giver dig.

Vi kan blandt andet arbejde med:

  • At håndtere frustration, tristhed og bekymringer
  • At finde en bedre balance mellem aktivitet og restitution
  • At arbejde med tanker og følelser omkring smerterne
  • At håndtere usikkerhed omkring kroppen og fremtiden
  • At finde måder at bevare aktiviteter og relationer, der er betydningsfulde for dig
  • At arbejde med selvkritik og dårlig samvittighed over egne begrænsninger
  • At skabe større accept af kroppens aktuelle muligheder og begrænsninger

Jeg tilbyder online sessioner til voksne, der oplever psykiske eller følelsesmæssige udfordringer i forbindelse med længerevarende fysiske smerter, i et trygt og respektfuldt rum.

Kontakt

Jeg tilbyder at ringe dig op til en gratis uforpligtende samtale, hvor jeg kort vil høre om dig og din situation. Du har ligeledes mulighed for at stille mig de spørgsmål, du evt. kunne have. Med afsæt i samtalen kan vi beslutte, hvorvidt vi skal igangsætte et videre samarbejde. 

Hvis du ønsker en opringning kan du enten booke tid hertil via booking-linket herunder eller ved at kontakte mig på psykologsarahmadsen@protonmail.com 

Du er også meget velkommen til at booke en almindelig 50-minutters session uden forudgående telefonsamtale.

Psykolog Sarah Madsen