Online terapi
Hvad er online terapi?
Online terapi er psykologsamtaler, der foregår via en sikker videoforbindelse. Samtalen foregår på samme måde som ved fysisk fremmøde, men du deltager hjemmefra eller fra et andet sted, hvor du kan sidde uforstyrret.
Sådan foregår online terapi hos mig
Jeg anvender TerapeutBooking til booking og administration af samtaler samt en sikker videoløsning gennem Whereby til online konsultationer.
Når du har booket en tid, modtager du en bekræftelse på email, hvori der er et link til videosamtalen (whereby). På det aftalte tidspunkt klikker du blot på linket fra computer, tablet eller smartphone.
For at få det bedste udbytte af samtalen anbefaler jeg, at du:
- Sidder et roligt sted uden forstyrrelser
- Har en stabil internetforbindelse
- Anvender høretelefoner, hvis det er muligt
- Afsætter tid før og efter samtalen til at lande i oplevelsen

Hvorfor online terapi?
Mange vælger online terapi, fordi det giver større fleksibilitet i hverdagen. Fordele kan blandt andet være:
- Ingen transporttid
- Lettere at få terapien til at passe ind i en travl hverdag
- Mulighed for at deltage fra hjemmet eller arbejdspladsen
- Adgang til psykologhjælp uanset hvor i landet du bor
- Trygge omgivelser, som mange oplever gør det lettere at åbne op
Hvem kan have gavn af online terapi?
Online terapi kan være relevant for mange forskellige personer og problemstillinger. Hos mig arbejder jeg særligt med:
- Angst/OCD
- Stress / belastninger
- Depression / tristhed
- Lavt selvværd
- Udfordringer i relationer
- ADHD og/eller autisme-relaterede vanskeligheder
Er online terapi lige så effektivt som ved fysisk fremmøde?
Forskning tyder på, at online terapi via video ved mange problemstillinger kan være mindst lige så effektiv som traditionel terapi med fysisk fremmøde. Flere store forskningsoversigter har fundet, at behandlingsudbyttet generelt er sammenligneligt mellem online og fysiske terapiforløb. Se bl.a. Fernandez et al., 2021 og Greenwood et al., 2022 (referencer nederst på siden).
Online terapi kan derfor være et godt alternativ, hvis du ønsker større fleksibilitet eller ikke har mulighed for at møde op fysisk.
Kilder
Fernandez, E., Woldgabreal, Y., Day, A., Pham, T., Gleich, B., & Aboujaoude, E. (2021). Live psychotherapy by video versus in-person: A meta-analysis of efficacy and its relationship to types and targets of treatment. Clinical Psychology & Psychotherapy, 28(6), 1535-1549. [pubmed.ncb...lm.nih.gov]
Greenwood, H., Krzyzaniak, N., Peiris, R., Clark, J., Scott, A. M., Cardona, M., Griffith, R., & Glasziou, P. (2022). Telehealth versus face-to-face psychotherapy for less common mental health conditions: Systematic review and meta-analysis of randomized controlled trials. JMIR Mental Health, 9(3), e31780. [mental.jmir.org]
Kontakt
Jeg tilbyder at ringe dig op til en gratis uforpligtende samtale, hvor jeg kort vil høre om dig og din situation. Du har ligeledes mulighed for at stille mig de spørgsmål, du evt. kunne have. Med afsæt i samtalen kan vi beslutte, hvorvidt vi skal igangsætte et videre samarbejde.
Hvis du ønsker en opringning, kontakt mig da på mail: psykologsarahmadsen@protonmail.com
Du er også meget velkommen til at booke en tid uden en forgående telefonsamtale.
Psykolog Sarah Madsen