Overtænkning og tankemylder hos voksne
Mange mennesker oplever perioder, hvor tankerne fylder meget. Det kan være svært at slippe en samtale, en beslutning eller en bekymring, fordi tankerne bliver ved med at køre rundt. For nogle bliver overtænkning og tankemylder en tilbagevendende del af hverdagen, som gør det svært at finde ro og være til stede i det, man egentlig gerne vil.
Overtænkning kan både handle om fortiden og fremtiden. Måske gennemgår du igen og igen noget, du har sagt eller gjort, eller bruger meget tid på at forestille dig, hvad der kan gå galt. Mange oplever også et stort behov for at finde det rigtige svar, træffe den rigtige beslutning eller være helt sikre på, at de har gjort det rigtige.
Tankemylder kan være særligt tydeligt, når der bliver stille omkring dig, eksempelvis om aftenen eller når du skal sove. Når tankerne fylder meget, kan det føre til uro, udmattelse, koncentrationsbesvær og søvnproblemer.
Hvordan kan overtænkning og tankemylder komme til udtryk?
Overtænkning og tankemylder kan blandt andet vise sig som:
- Tanker, der bliver ved med at køre rundt i hovedet
- Tendens til at gennemgå tidligere samtaler eller situationer igen og igen
- Mange bekymringer om fremtiden og "hvad nu hvis..."
- Svært ved at træffe beslutninger, fordi du bliver ved med at overveje mulighederne
- Behov for at analysere situationer eller finde det helt rigtige svar
- Svært ved at slippe fejl eller ting, du føler, du burde have gjort anderledes
- Tankemylder, når du skal sove eller holde pause
- Følelse af mental uro eller udmattelse
- Koncentrationsbesvær, fordi tankerne hele tiden trækker din opmærksomhed
- Oplevelse af ikke rigtig at kunne koble fra
Overtænkning og tankemylder i terapi hos mig
I et terapeutisk forløb arbejder vi sammen med at forstå, hvad der sætter dine tanker i gang, og hvad der får dem til at blive ved. Vi undersøger de mønstre, der kan fastholde dig i bekymringer, grublerier eller behovet for at finde sikkerhed og kontrol.
Vi kan blandt andet arbejde med:
- At forstå dine tanke- og bekymringsmønstre
- At håndtere bekymringer og grublerier
- At skabe mere ro og afstand til tankerne
- At blive bedre til at acceptere usikkerhed og uafklarede situationer
- At arbejde med perfektionisme og høje krav til dig selv
- At håndtere selvkritik og behovet for at gøre tingene rigtigt
- At skabe bedre balance mellem refleksion, handling og pauser
Overtænkning og tankemylder kan optræde sammen med blandt andet stress, angst, lavt selvværd og depression. Derfor tager vi udgangspunkt i dig og den situation, du står i, frem for at forsøge at behandle tankerne isoleret.
Jeg tilbyder online sessioner til voksne, der oplever overtænkning, tankemylder eller har svært ved at finde ro i tankerne, i et trygt og respektfuldt rum.
Kontakt
Jeg tilbyder at ringe dig op til en gratis uforpligtende samtale, hvor jeg kort vil høre om dig og din situation. Du har ligeledes mulighed for at stille mig de spørgsmål, du evt. kunne have. Med afsæt i samtalen kan vi beslutte, hvorvidt vi skal igangsætte et videre samarbejde.
Hvis du ønsker en opringning kan du enten booke tid hertil via booking-linket herunder eller ved at kontakte mig på psykologsarahmadsen@protonmail.com
Du er også meget velkommen til at booke en almindelig 50-minutters session uden forudgående telefonsamtale.