Lavt selvværd og selvkritik hos voksne

Selvkritik og lavt selvværd kan komme til udtryk på mange forskellige måder. Nogle mennesker har en grundlæggende følelse af ikke at være gode nok, mens andre især oplever selvkritikken, når de laver fejl, ikke lever op til egne krav eller sammenligner sig med andre.

For nogle kan selvkritikken være blevet så velkendt, at den næsten føles som en naturlig måde at tale til sig selv på. Det kan være tanker som "jeg burde have gjort det bedre", "de andre er bedre end mig" eller "jeg er ikke god nok". Over tid kan det påvirke både trivsel, relationer og modet til at gøre de ting, man egentlig gerne vil.

Hvordan kan lavt selvværd og selvkritik komme til udtryk?

Lavt selvværd og selvkritik kan blandt andet vise sig som:

  • Følelse af ikke at være god nok eller ikke slå til
  • Høje krav til sig selv og tendens til perfektionisme
  • Konstant sammenligning med andre
  • Stærk selvkritik efter fejl eller oplevelsen af at have gjort noget forkert
  • Usikkerhed på egne evner, valg eller vurderinger
  • Svært ved at sige fra eller sætte grænser
  • Behov for at præstere eller gøre tingene perfekt for at føle sig tilfreds med sig selv
  • Skyld eller skam, når man ikke lever op til egne eller andres forventninger
  • Tendens til at tilsidesætte egne behov for at være der for andre

Lavt selvværd og selvkritik i terapi hos mig

I et terapeutisk forløb arbejder vi sammen med at forstå, hvor din selvkritik kommer fra, og hvordan den påvirker dig i hverdagen. Vi undersøger de krav og forventninger, du har til dig selv, og arbejder med at udvikle et mere nuanceret og omsorgsfuldt syn på dig selv.

Vi kan blandt andet arbejde med:

  • At forstå og udfordre selvkritiske tanker og mønstre
  • At arbejde med høje krav, perfektionisme og præstationspres
  • At styrke troen på egne evner og vurderinger
  • At arbejde med skyld, skam og følelsen af ikke at slå til
  • At blive bedre til at mærke og sætte grænser
  • At øve sig i at acceptere fejl og egne begrænsninger
  • At skabe større selvaccept og trivsel

Jeg tilbyder online sessioner til voksne, der oplever lavt selvværd, selvkritik eller et stort pres for at være eller præstere på en bestemt måde, i et trygt og respektfuldt rum.

Kontakt

Jeg tilbyder at ringe dig op til en gratis uforpligtende samtale, hvor jeg kort vil høre om dig og din situation. Du har ligeledes mulighed for at stille mig de spørgsmål, du evt. kunne have. Med afsæt i samtalen kan vi beslutte, hvorvidt vi skal igangsætte et videre samarbejde. 

Hvis du ønsker en opringning kan du enten booke tid hertil via booking-linket herunder eller ved at kontakte mig på psykologsarahmadsen@protonmail.com 

Du er også meget velkommen til at booke en almindelig 50-minutters session uden forudgående telefonsamtale.

Psykolog Sarah Madsen